Farvel, Dungeon Master

Gary Gygax døde om morgenen tirsdag den 4. marts. Hans død er den første ‘berømthed’, hvis død faktisk har rørt mig. I kraft af hans skabelse af Dungeons and Dragons kan hans indflydelse på al senere fantasy og spil næppe overvurderes – jeg kan slet ikke forestille mig hvor meget anderledes mit eget liv ville have været uden hans værk.
Tak, Gary, for utallige aftener med morskab med mine venner.
Tak, Gary, for de fantastiske historier dit værk har inspireret – både som bøger, computerspil og som spil blandt mig og mine venner.

Ord kan ikke beskrive hvor stor betydning han har haft.

Livet efter Aalborg

Nu er jeg jo så flyttet til Århus, går på uni og læser filosofi. Indtil videre kan jeg, heldigvis, sige at begge dele er ganske udmærkede, det sidste er decideret fantastisk! Underlig følelse at skulle stå for alt det daglige selv nu, men også på en eller anden måde dejligt – man føler sig selvstændig på en rar måde, for hey! jeg lever sørme endnu!
Ved sådanne store skel er der jo tradition for at man ser lidt tilbage, og ser lidt frem, fx nytårsløfter (noget jeg plejer at undgå…). Det vil jeg ikke gøre. Istedet vil jeg gå igang med gammeldags navlepilleri og se lidt på alle de ting jeg gerne vil gøre lige NU, og som jeg helt sikkert ikke får gjort, slet ikke dem alle.
I vilkårlig rækkefølge ville jeg gerne: Læse MEGET mere (både skønlitteratur og fagbøger (filosofi især, også udenfor pensum, Nietzsche SKAL læses fx)), skrive (igen, jeg har masser af små, uudviklede ideer til både elendig lommefilosofi og ringe småhistorier), male figurer (ja, Warhammer, grin bare), spille mindre computer, høre mere musik og lære flere kunstere at kende, se Tv-Avisen bare et par gange om ugen, udnytte at vi lige har fået avis (Politiken, YES!) på køkkenet, finde nogle at spille papir og blyant rollespil med i Århus, formå at opdatere denne blog nogenlunde regelmæssigt og (gen)opnå rutine med lidt motion på en eller anden måde…
Og jeg glemte vist at nævne jeg heller ikke ville have noget imod at se flere (gode) film. Og i det hele taget blive bedre til at holde fast i et fritidsprojekt og gøre det færdigt.
SÅ er der vist ikke mere, lige nu.

Dagens Anbefaling
At læse historien “Túrin Turambar” af J.R.R. Tolkien. De der kender mig vil sikkert både tænke “selvfølgelig anbefaler han en bog af den gamle, mavesure englænder” og “i det mindste er det ikke den irriterende historie, der fornylig blev filmatiseret af ham den lille, trinde new zealænder”. Men ikke desto mindre er den nævnte historie efter min mening ganske fantastisk, uden tvivl en af de bedste historier i mandens store, aldrig fuldendte, værk “Silmarillion”. Historien er herlig, med en tragisk helt, hvis dystre skæbne er uundgåelig, den er formentlig ikke stor litteratur som sådan (eller original, den er, som så meget af hans arbejde, stærkt inspireret af en nordisk myte/sagn/saga (præcis hvilken kan jeg ikke huske på stående fod)), men den sørgelige slutnings uundgåelighed og heltens stædighed, arrogance osv tiltaler den fatalistiske del af mig utroligt meget.
Der er bare noget utroligt tiltalende ved historier, hvor hovedpersonerne kæmper til det sidste mod en knusende overmagt – og her er det tilstrækkeligt sort/hvidt til at man ikke behøver gøre sig nogle kvaler i den retning (selvom det naturligvis kan gøre det endnu mere interessant, i andre sammenhænge/historier), men det behøves bestemt ikke her.

Historien findes vist i en tre-fire udgaver nu, da Christopher Tolkien tilsyneladende hele tiden arbejder med at finde rundt i sin fars noter. Den kan som minimum findes i “Silmarillion”, “Unifished Tales” (der ikke mig bekendt er oversat til dansk) og i “The Children of Húrin” (Húrin er hovedpersonen, Túrins fader, og er vel egentlig en ligeså vigtig person i historien, men spiller en mindre aktiv rolle en stor del af tiden. Hans skæbne er om muligt mere tragisk end sønnens). Jeg har kun læst de to første udgaver, da den sidste blev udgivet så sent som i år, men jeg satser bestemt på at læse den før eller siden.